Den 9. oktober 1935 blev Skælskør Badminton Klub stiftet på Hotel Postgården – og siden da har badminton haft en helt særlig plads i Skælskør. Fra de første slag i hotellets sal og udendørs i Lystskoven til opførelsen af vores eget Skælskør Badminton Center i 1999, har klubben gennem ni årtier udviklet sig med stærkt fællesskab, frivillighed og badminton-glæde som drivkraft. 💪
I dag markerede vi jubilæet med kage og træning i hallen – præcis som det skal være i SBK: fællesskab, smil og masser af spil på banerne. 🥳
En stor tak til alle medlemmer, trænere, frivillige, forældre og samarbejdspartnere – både nuværende og tidligere – som gennem 90 år har gjort klubben til det, den er i dag.
💛 Tillykke til os alle – og til de næste mange år med badminton i Skælskør! 💛
📸 (Billeder fra dagens træning og fejring)





