Træningstider for sæson 2026/2027

Vi glæder os til at byde både nye og nuværende spillere velkommen til en ny sæson i Skælskør Badminton Klub. Træningen starter efter sommerferien i uge 33, og her på grafikken kan du se træningstiderne for den kommende sæson.

Vi er samtidig glade for at kunne byde velkommen til vores nye tirsdagstræner, Frederik Westh. Frederik er netop blevet færdiguddannet i idræt og har også en uddannelse som folkeskolelærer. Han har selv spillet badminton på serie 2-niveau, været klubtræner gennem mange år og bliver samtidig en del af klubbens 2. hold i den kommende sæson.

Som ungdomsspiller trænede Frederik selv i Skælskør Badminton Klub, så han kender allerede klubben godt.

Bemærk, at MiniTon-træningen om mandagen ikke starter op i uge 33. Vi arbejder på en løsning og vil informere nærmere, så snart der er nyt.

Vores cheftræner Søren Toft Hansen fortsætter med at sætte den røde tråd i træningen og der vil i den kommende sæson også være hjælpetræner på holdene. Vi har fornyeligt uddannede en håndfuld unge hjælpetrænere som i den nye sæson vil hjælpe trænere med at lave en endnu bedre træning…

Vi ser frem til at få Frederik med på trænerholdet og glæder os til at se både nye og kendte ansigter i hallen efter sommerferien.

Del nyheden her