Holdkampe i weekenden – præget af sygdom, men også flotte resultater

Weekenden bød desværre på en del sygdom rundt omkring, hvilket også betød flere afbud på tværs af holdene.

Vores Senior Serie 2-hold skulle have spillet hjemme mod Skovlunde, men modstanderne meldte afbud. Kampen blev derfor vundet uden spil.

Lørdag var U15D 2+2-holdet på udebane i Gentofte, hvor de mødte et reduceret Gentofte-hold. Det blev til en flot 6–2-sejr, og holdet ligger nu på 1. pladsen i puljen med kun én holdkamp tilbage 👏🥳

Søndag var U17/U19 D-holdet, fælles med Sorø, i Glostrup til to holdkampe mod henholdsvis Glostrup og Team Sydkysten. Det blev en klar sejr over Glostrup, mens kampen mod Team Sydkysten blev afgjort i et meget tæt golden sæt, hvor vi desværre måtte se os slået. Med én kamp tilbage ligger holdet nr. 2 i puljen 💪

U15A 2+2-holdet, fælles med Slagelse, skulle søndag have mødt Drive fra Frederiksberg, men kampen blev aflyst på grund af sygdom hos modstanderne.

Endelig spillede U11 D-holdet, fælles med Sorø og Lynge-Broby, søndag hjemme mod Jernløse og Føllenslev. Her blev det til to sejre, masser af gode kampe og værdifuld erfaring – blandt andet med golden sæt.

Tak til alle spillere, trænere og forældre for indsatsen i weekenden 🙌

Del nyheden her
PRØV BADMINTON I SKÆLSKØR

TRÆN GRATIS TIL 15. SEPTEMBER

De første træninger er gratis for nye medlemmer.
Ingen erfaring er nødvendig, du kan låne en ketsjer, der er hold for både børn, unge og senior spillere og et stærkt fællesskab